SAMLING I NUUK NOVEMBER 2014

Herrelandsholdet har i weekenden d.21-23 november afholdt en god træningssamling for spillere fra grønlandske klubber i Inussivik hallen i Nuuk. Desværre blev landstræner Niels Møller lidt forsinket pga af vejret, så den første træningstime blev afholdt af Johannes Groth og den skadede Miki Heilmann.

Samlingen var det første skridt på vejen mod Forkvalifikationen i oktober 2015 til de Pan amerikanske mesterskaber, som afholdes i Venezuela juni 2016.

Landsholdsspillerne går en hård og spændende tid i møde. GHF iværksætter i samarbejde med ESG (Elite Sport Greenland) og Nunafonden et styrketræningsprojekt, som skal målrettes til at udvikle den fysiske styrke hos de grønlandske talenter de kommende år.

Landsholdet samles allerede om ca 2 måneder igen til fællestræning i Nuuk. Truppen vil blive udtaget i december og det forventes, at truppen fra denne weekends samling vil blive udvidet med nye navne.

Nyheder

Kom i kontakt med os

Grønlands Håndbold Forbund
Postboks 335
3900 Nuuk

kontor@ghf.gl

Tilmelding til nyhedsbrev:

Vores seneste Tweets