Stor spiller siger stop

Fredag, december 22, 2017

 

Her kort tid inden landstræner udtager bruttotruppen på 30 spillere, har den høje Nivi H. Efraimsen meddelt sin stop til landstræner Johannes Groth.

Nivi H. Efraimsen der måler 185cm har i en alder af 38 valgt at sige stop. Hun har igennem tiden deltaget ved flere Pan Amerikanske mesterskaber samt VM 2001 Italien for det grønlandske landshold. Hun igennem tiden repræsenteret flere klubber i Grønland og Danmark, men har sin oprindelse
fra Sisimiut og klubben SAK samt S-68.

Efter en længere pause fra håndbolden vendte hun tilbage på håndboldbanen, senere blev hun også udtaget til landsholdet igen og deltog ved dette års NORCA turnering i Puerto Rico.

''Det ærgre mig at Nivi ikke er 10-15 år yngre, med de planer vi har for landsholdet over de kommende år. Hun bidrager rigtig meget rent fysisk specielt med sin højde, og har en forståelse for hvad det kræves og indebærer at være en del af et konkurrence miljø. Så er det specielt det menneskelige jeg vil huske hende på. Det har været rart at have en voksen med'' udtaler Johannes Groth med et blink i øjet og fortæller at han fulgte med fra klasseværelset under VM 2001 i Italien som barn i den skole Nivi i dag er skoleinspektør på i Sisimiut. 

Selv udtaler Nivi H. Efraimsen: ''Først og fremmest er stort tak til mine forældre, for at støtte mig i alle henseender. Tak til mine trænere igennem tiden specielt i S-68 og SAK, det er deres andel at jeg har så stort en interesse i sporten. Stor tak til alle andre trænere på kysten som har været med til at udvikle mig som spiller. Jeg ønsker også at sige tak til mine tidligere holdkammerater over alle årene (1993-2017). Ordet Tak’’ er et lille ord. Sporten har gjort verden mindre, da den har bidraget til at jeg har besøgt mange lande. Til slut vil jeg opfordre de unge i sporten; Du kan nå dine målsætninger, hvis du dedikere dig til din træning. Nivi Heilmann Efraimsen #11 ’’ 

Indenfor 14 dage præsentere Johannes Groth bruttolisten på 30 spillere, hvor der vil være nye navne at spore i forhold til året før.

 

Nyheder

Kom i kontakt med os

Grønlands Håndbold Forbund
Postboks 335
3900 Nuuk

kontor@ghf.gl

Tilmelding til nyhedsbrev:

Vores seneste Tweets